Ved Mac Y Cup 2020, kan du tilmelde dig i følgende rækker:
Ikast KFUM Volleyball præsenterer:
Ikast Mac Y Cup er stævnet hvor volleyball, fest & hygge går hånd i hånd.
Det er muligt at tilmelde sig i mix-rækker (a & b) eller rene herre og dame rækker (a & b). Alle hold spiller 4-5 kampe i løbet af weekenden.
Ungdomsspillerne i klubben vil være dommere og officials i nogle af kampene – så har I mere tid til at fortælle røverhistorier og hygger jer.
Kampene starter både lørdag & søndag, klokken 9:30.
Alle kampe lørdag & søndag spilles i Hyldgårdshallerne, mens overnatning foregår på skolen i samme bygning.
Adressen er: Hyldgaards Allé 9, 7430 Ikast
Ønsker du overnatning med flere stjerner, henviser vi til Hotel Medi eller Hotel Ikast.
Vi ser frem til en masse gode kampe & festlige aftener!
- Dame A
- Dame B
- Herre A
- Herre B
- Mix A
- Mix B
Holdgebyr: 750 kroner pr. hold
Deltagergebyr ved betaling før 1/9 – 2021: 475 kroner pr person
For den pris får du:
- Smagning fredag aften
- 2 x overnatning
- 2 x morgenmad
- 2 x frokost
- Festmiddag & fest lørdag
Ved betaling senere end 1/9 – 2021 er prisen: 550 pr person
Kommer når tilmeldingen er afsluttet
Billederne fra årets stævne står Hamistolen for.
De kan findes på hans Facebook side eller via Ikast KFUM Volleyballs Facebook side.
Du kan opleve
I tidsrummet 20:00 – 24:00 vil der være fredagshygge!
Her er der mulighed for at snakke med aller vennerne, over et spil Meyer, tænkeboks eller måske Casino.
Der vil være mulighed for at købe toasts, franske hotdogs m.m. hvis sulten melder sig.
Mats Björkman & co fra Mac Y, vil i løbet af aftenen komme rundt med gratis smagsprøver på rom & gin/tonics.
Hvis det “stikker helt af”, indretter vi et lille dansegulv og skruer op for musikken.
Du kan opleve
Omkring klokken 19:00 slår vi dørene op til aftenens store stævnefest. Middagen er hjemmelavet og afsluttes med en lækker dessert.
Senere på aftenen, cirka klokken 22:00, skrues der ned for lyset – men op for musikken. Her vil DJ’en sørge for varieret dansemusik, så der er noget for enhver smag. Så er det bare op til Jer, at komme ud på dansegulvet!
I baren kan du købe gode sager fra Mac Y. Det kunne være rabarber Gin/Tonic, red grape eller Sloe Gin. Der er også mulighed for at købe øl i metervis – og shots hvis du insiterer.
Vi har brug for hjælp!
For at det overhovedet er muligt at afholde et stævne som Ikast Volley Cup, er der brug for frivillige hjælpere til forskellige opgaver. Det er fx madlavning, nattevagt, indkvartering, kiosk og transport.
Kan du give en hånd med? Så er vi rigtig glade for dig!
Vi knokler sammen og har det hyggeligt, samtidig med at vores indsats giver deltagerne en god service og klubben får et overskud.
Vi håber på at se dig!